-
1 envis
adjektiv1. stædig, halsstarrig2. ihærdig, standhaftig, udholdendeSærlige udtryk:Meget, meget stædig -
2 synd
substantivDet är synd om Ada, nu är hon sjuk igen!
Det er synd for A., nu er hun syg igen!
syndabekännelse; syndafall; syndaförlåtelse
syndsbekendelse; syndefald; syndsforladelse
Det er synd og skam, det er slet ikke godt
Synd på så rara ärter, (det är synd på...)
-
3 synd
substantivDet är synd om Ada, nu är hon sjuk igen!
Det er synd for A., nu er hun syg igen!Sammensatte udtryk:syndabekännelse; syndafall; syndaförlåtelse
syndsbekendelse; syndefald; syndsforladelseSærlige udtryk:Have nogen (noget) som er meget besværlig(t), blive udsat for noget som er...Det er synd og skam, det er slet ikke godtSynd på så rara ärter, (det är synd på...)
-
4 halsstarrig
adjektiv1. halsstarrig, meget stædig -
5 läggning
substantiv1. natur, karakter, anlæg -
6 halsstarrig
adjektiv1. halsstarrig, meget stædig -
7 läggning
substantiv1. natur, karakter, anlæg, indre personlige egenskaber -
8 hjärta
substantiv1. hjerte(muskel) (anatomi m.m.)Det stikker i E's hjerte, når hun arbejder for meget
Vanillehjerter er meget populære konditorkager (jf. linser!)
3. centrumDomkirken og universitetet ligger i centrum af L.
4. indlevelse, medfølelseHar du verkligen hjärta att bära dig åt så här!
Hvordan kan du opføre dig så ufølsomt!
fighterhjärta; harhjärta; stenhjärta
person med fighterånd; bangebuks (kryster); hjerte af sten
bärnstenshjärta; löjtnantshjärta; pepparkakshjärta
ravhjerte; løjtnantshjerte; brunkage
Förlora sitt hjärta till någon, skänka någon sitt hjärta
Tabe sit hjerte til nogen, blive meget forelsket
Knuse nogens hjerte, gøre nogen fortvivlet
Noget ligger én på hjerte, noget er meget vigtigt
Hjärtans gärna!
Hjertens gerne!
Af hjertens lyst, meget ivrigt og engageret
Hjælpsom, modig, o.k. person
-
9 än
I præposition1. endHar Aktuellt flera tittare än Rapport?
Har Aktuellt flere seere end Rapport? (A. og R.=nyhedsprogrammer i SVT)
2. undtagenII adverbium1. endnu, stadig m.m.Det varer længe endnu, før bussen kommer
Det blir inte rätt, hur jag än gör
Det bliver ikke rigtig, lige meget hvordan jeg gør
Vad som än händer, vem som än kommer
Hvad der end sker, hvem end der kommer
Än jag (du, vi osv.) då?
Og hva' med mig (dig, os osv.)?
Än sen då?
Nå ja, hvad så, gør det noget, er det ikke lige meget?
Hidtil, foreløbig
Om än: Det gick till slut om än med stort besvär
III konjunktionMen: Det lykkedes til sidst, men med stort besvær
1. endIngen annan än du, inga andra än vi
Kun dig, kun os
Inget annat än: Det är inget annat att göra än att vänta
Kun, bare: Der er ikke andet at gøre, vi må bare vente
-
10 än
I præposition1. endHar Aktuellt flera tittare än Rapport?
Har Aktuellt flere seere end Rapport? (A. og R.=nyhedsprogrammer i SVT)2. undtagenII adverbium1. endnu, stadig m.m.Det varer længe endnu, før bussen kommerDet blir inte rätt, hur jag än gör
Det bliver ikke rigtig, lige meget hvordan jeg gørVad som än händer, vem som än kommer
Hvad der end sker, hvem end der kommerSærlige udtryk:Än jag (du, vi osv.) då?
Og hva' med mig (dig, os osv.)?Än sen då?
Nå ja, hvad så, gør det noget, er det ikke lige meget?Hidtil, foreløbigOm än: Det gick till slut om än med stort besvär
Men: Det lykkedes til sidst, men med stort besværIII konjunktion1. endSærlige udtryk:Ingen annan än du, inga andra än vi
Kun dig, kun osInget annat än: Det är inget annat att göra än att vänta
Kun, bare: Der er ikke andet at gøre, vi må bare vente -
11 hjärta
substantiv1. hjerte(muskel) (anatomi m.m.)Det stikker i E's hjerte, når hun arbejder for megetVanillehjerter er meget populære konditorkager (jf. linser!)Domkirken og universitetet ligger i centrum af L.4. indlevelse, medfølelseHar du verkligen hjärta att bära digåtså här!
Hvordan kan du opføre dig så ufølsomt!Sammensatte udtryk:fighterhjärta; harhjärta; stenhjärta
person med fighterånd; bangebuks (kryster); hjerte af stenbärnstenshjärta; löjtnantshjärta; pepparkakshjärta
ravhjerte; løjtnantshjerte; brunkageSærlige udtryk:Noget varmer en om hjertet, blive rørt og gladFörlora sitt hjärta till någon, skänka någon sitt hjärta
Tabe sit hjerte til nogen, blive forelsketHave et hjerte af guld, være meget godhjertet (storsindet, trofast, hjælpsom)Ha hjärtat på rätta stället, med hjärtat på rätta stället
Have hjertet på (det) rette sted, være venlig, forstående, hjælpsom, pålideligHave noget (specielt) at berettte (fortælle, betro en)Knuse nogens hjerte, gøre nogen fortvivletNoget ligger én på hjerte, noget er meget vigtigtGranske hjerte og nyrer, grundigt ransage (sig selv)Noget skærer en i hjertet, noget vækker stærke følelser af medlidenhed (beklagelse, forfærdelse) hos nogenBære hjertet på læberne, være åbenhjertig, udtrykke sin oprigtige meningTa någon/något till sitt hjärta
Tage nogen/noget til sit hjerte, være varmt engageret i nogen/nogetUdkramme (udøse) sit hjertet for nogen, fortælle om sine inderste hemmelighederBristet hjerte, sønderknustHjärtans gärna!
Meget gerne! -
12 lätt
I adverbium1. noget, lidtLåt mamma var i fred en stund, just nu är hon less och lätt förvirrad
Lad mor være i fred et øjeblik, lige nu er hun ked af det og en smule forvirret
Ha lätt för att bli t.ex. arg (glad, svartsjuk, sårad m.m.)
Have nemt ved at blive fx vred (glad, jaloux, såret m.m.)
II adjektivTage let på noget, bagatellisere det
2. let (uden kraft, intensitet m.m.)3. sorgløs, tilfreds, ubekymret m.m.Pia går iväg till mötet lätt om hjärtat, hon känner på sig att det ska gå bra
Let om hjertet går P. afsted til mødet, hun føler sig sikker på at det vil gå godt
4. nem (modsat svær), som ikke giver problemer eller lign.5. som ikke er svær/alvorligDet är lätt för dig att säga - du är ju inte arbetslös!
Det er nemt nok for dig at sige - men du er jo ikke arbejdsløs!
En lättrökt sill, en lättstekt biff, lättkokta morötter
En letrøget sild, en letstegt bøf, letkogte gulerødder
Det er nemt nok at snakke om (næsten) umulige opgaver, men det er straks sværere at udføre dem
Legende let, hurtigt og nemt
-
13 skola
I substantiv1. skole, undervisningsinstitution, eleverne og personaletBörja skolan, sluta skolan
Begynde skolen, holde op med at gå i skole
2. skole, speciel retning, speciel måde at arbejde, tænke/mene/forskeMin kollega representerar en annan vetenskaplig skola, så ibland knakar det i samarbetet
Min kollega repræsenterer en anden videnskabelig skole, så sommetider er der knas i samarbejdet
4. i udtryk om dressur af heste (sport, spil og leg)Grundprincipperne for skoleridning (skoleridt, dressur)
försöksskola; internatskola; konstskola; yrkesskola
forsøgsskole; kostskole; kunstskole; erhvervsskole
Av den gamla skolan, inte modern längre
II modalt hjælpeverbumAf den gamle skole, ikke længere moderne
1. om hensigtJag ska gå nu, så sköt om dig!
Jeg skal gå nu, så pas godt på dig selv!
2. om fremtidTack för inbjudan, det ska bli trevligt!
Tak for indbydelsen, det bliver hyggeligt!
3. om forpligtelse/nødvendighedMan skal holde, hvad man lover
4. det siges, det påstås og lign. (kun i præsens/nutid)5. bruges når man vil være høflig/forsigtigSka det vara en bit av chokladtårtan också?
Vil De/du også ha' et stykke af chokoladelagkagen?
6. bruges sammen med ord som 'hem', 'bort' samt visse adjektiver (tillægsord) som udtrykker skuffelse, irritation og lign.Nä, nu ska jag visst gå hem!
Nej, nu må jeg vist hellere se at komme hjem!
7. imperfektum skulle (datidsformen) bruges om en tænkt/mulig situation samt om hensigt, fremtid, nødvendighed m.m., jf. præsensformen 'ska'!Vi skulle ha åkt till Göteborg i går, men vår dotter blev sjuk
III verbumVi ville være rejst til G. i går, men så blev vores datter syg
1. skole, dressere, opøveVænne nogen til et nyt arbejde, vænne nogen til det at gå i skole
-
14 fjuttig
adjektiv1. meget lille, beskeden, knap (hverdagssprog/slang)3. sur, nærig, egoistiskFaktiskt lite fjuttigt av dig att säga nej till här förslaget som alla andra tycker är utmärkt
Faktisk lidt egoistisk af dig at sige nej til det her forslag, som alle andre mener er udmærket -
15 gåva
substantiv1. gave"Ge en gåva, överlämna en gåva, tacka för en gåva
Give en gave, aflevere en gave, sige tak for en gaveHär är de inledande linjerna till en mycket ofta sjungen psalm: " I denna ljuva sommartid, gå ut min själ, och gläd dig vid, den store Gudens gåvor..."
Her er de indledende linjer til en meget ofte sunget salme: "I denne smukke sommertid, gå ud min sjæl, og glæd dig ved den store Guds gaver..." (svensk salme nr 534 overs. fra tysk)2. begavelse, talentOskar, en politiker som har talets gåva, men inte så värst mycket annat
O., en politiker med talegaver, men ikke særlig meget andet -
16 skola
I substantiv1. skole, undervisningsinstitution, eleverne og personaletBörja skolan, sluta skolan
Begynde skolen, holde op med at gå i skole2. skole, speciel retning, speciel måde at arbejde, tænke/mene/forskeMin kollega representerar en annan vetenskaplig skola, så ibland knakar det i samarbetet
Min kollega repræsenterer en anden videnskabelig skole, så sommetider er der knas i samarbejdet3. om lærebøger for visse musikinstrumenter (sammensatte ord) (musik, sang m.m.)4. i udtryk om dressur af heste (sport, spil og leg)Grundprincipperne for skoleridning (skoleridt, dressur)Sammensatte udtryk:försöksskola; internatskola; konstskola; yrkesskola
forsøgsskole; kostskole; kunstskole; erhvervsskoleSærlige udtryk:Av den gamla skolan, inte modern längre
Af den gamle skole, ikke længere moderneII modalt hjælpeverbum1. om hensigtJag ska gå nu, så sköt om dig!
Jeg skal gå nu, så pas godt på dig selv!2. om fremtidTack för inbjudan, det ska bli trevligt!
Tak for indbydelsen, det bliver hyggeligt!3. om forpligtelse/nødvendighedMan skal holde, hvad man lover4. det siges, det påstås og lign. (kun i præsens/nutid)5. bruges når man vil være høflig/forsigtigSka det vara en bit av chokladtårtan också?
Vil De/du også ha' et stykke af chokoladelagkagen?6. bruges sammen med ord som 'hem', 'bort' samt visse adjektiver (tillægsord) som udtrykker skuffelse, irritation og lign.Nä, nu ska jag visst gå hem!
Nej, nu må jeg vist hellere se at komme hjem!7. imperfektum skulle (datidsformen) bruges om en tænkt/mulig situation samt om hensigt, fremtid, nødvendighed m.m., jf. præsensformen 'ska'!Vi skulle ha åkt till Göteborg i går, men vår dotter blev sjuk
Vi ville være rejst til G. i går, men så blev vores datter sygIII verbum1. skole, dressere, opøveSærlige udtryk:Vænne nogen til et nyt arbejde, vænne nogen til det at gå i skole -
17 åt
I præposition1. mod (retning), tilDet gick åt skogen (åt pipan, åt helvete)
2. til, forStella arbejdede som konsulent for et firma i G.S. (bydel i Stockholm)
3. ad, med, ved, over m.m.Åt höger, åt vänster
Til højre, til venstre
Åt norr, åt söder, åt väster, åt öster
II adverbiumMod nord, mod syd, mod vest, mod øst
1. ad, af m.m.Hur bär du dej åt?
Hvordan gør du det?, Hvordan bærer du dig ad?
Vad går det åt dig?
Hvad går der af dig?
Skratta inte åt mig!
Du/I må ikke le a' mig!, La' vær' med at le!
2. om noget der sidder fast/skal strammesDom där jeansen sitter verkligen åt!
De der cowboybukser sidder altså meget stramt!
3. få ram på nogen, blive til skade for nogen (fysisk, psykisk, juridisk)Kan man komma åt dom stora skattesmitarna?
Er det muligt at få ram på de værste skattesnydere?
Knappen sidder så langt inde, at jeg ikke kan nå den
5. verbum + åtVi/jeg bruger for mange penge
6. i udtryk som betyder 'på en bemærkelsesværdig/ikke særlig pæn måde'Hur är det du bär dig åt med dina nya jeans (udt. jins)!
III Se: äta IV substantivHvad i alverden er det du har gjort med dine nye jeans (bukser)!
-
18 åt
I præposition1. mod (retning), tilDet gick åt skogen (åt pipan, åt helvete)
2. til, forStella arbejdede som konsulent for et firma i G.S. (bydel i Stockholm)3. ad, med, ved, over m.m.Særlige udtryk:Åt höger, åt vänster
Til højre, til venstreÅt norr, åt söder, åt väster, åt öster
Mod nord, mod syd, mod vest, mod østII adverbium1. ad, af m.m.Hur bär du dej åt?
Hvordan gør du det?, Hvordan bærer du dig ad?Vad går det åt dig?
Hvad går der af dig?Skratta inte åt mig!
Du/I må ikke le a' mig!, La' vær' med at le!2. om noget der sidder fast/skal strammesDom där jeansen sitter verkligen åt!
De der cowboybukser sidder altså meget stramt!3. få ram på nogen, blive til skade for nogen (fysisk, psykisk, juridisk)Kan man komma åt dom stora skattesmitarna?
Er det muligt at få ram på de værste skattesnydere?Knappen sidder så langt inde, at jeg ikke kan nå den5. verbum + åtVi/jeg bruger for mange penge6. i udtryk som betyder 'på en bemærkelsesværdig/ikke særlig pæn måde'Hur är det du bär dig åt med dina nya jeans (udt. jins)!
Hvad i alverden er det du har gjort med dine nye jeans (bukser)!III Se: äta IV substantiv -
19 sesam
I ubøjeligt substantiv"Ali Baba, i sagan om honom och de 40 (förti) rövarna, använde uttrycket 'Sesam, öppna dig!' för att komma in i rövarnas grotta
A. B., i eventyret om ham og de 40 røvere, brugte udtrykket 'S., åbn dig!' for at kunne komme ind i røvernes hule (eventyr fra "Tusind og en nat")En förklaring på uttrycket 'Sesam, öppna dig!' kan vara att det syftar på att frukten sesam öppnar sig mycket hastigt när den mognar
En forklaring på udtrykket 'S., åbn dig!' kan være, at det hentyder til, at frugten sesam åbner sig meget hurtigt, når den er modenII substantiv1. sesam, høj plante med hvide eller rødlige blomster og olieholdige frø (botanik)Sammensatte udtryk:sesambröd; sesamolja; sesampasta
sesambrød; sesamolie; sesampasta -
20 ta åt sig
uregelmæssigt verbum1. føle sig truffet/såret/ked af detI. bliver alt for let såret, er meget nærtagende
S. tog hele æren for deres fælles rapport
Vad tar det åt dig (er)?
Hvad er der i vejen med dig (jer)?, hvorfor opfører du dig (I jer) sådan?
См. также в других словарях:
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Glück — 1. Am Glück ist alles gelegen. Frz.: Il n y a qu heure et malheur en ce monde. Lat.: Fortuna homini plus quam consilium valet. 2. Bâr d s Glück hat, fürt di Braut hem. (Henneberg.) – Frommann, II, 411, 141. 3. Bei grossem Glück bedarf man gute… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
Pferd — (s. ⇨ Ross). 1. A blind Ferd trefft gleich (gerade) in Grüb herein. (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. Alte Pferde achten der Peitsche nicht. Lat.: Psittacus senex ferulam negligit. (Gaal, 926.) 3. Alte Pferde gehen nicht durch. Holl.: Het hollen is… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 30. Imperativ — (1) HOVEDREGEL Man danner imperativ af verber der i infinitiv ender på tryksvagt e, ved at fjerne e et: Skriv snart igen! Hils fra mig! Indsend bestillingskuponen i dag! Dog må en imperativ som hovedregel ikke ende på to ens konsonanter (jf. § 8 … Dansk ordbog
Sprechen — (s. ⇨ Reden und ⇨ Zunge). 1. Anders spricht der Herr, anders der Knecht. Lat.: Alia Leucon, alia Leuconis asinus portat. (Philippi, I, 18.) 2. Bann me sprecht: Adjé, Kaffée, Schossée, doa hoat me ke gât Zeit. (Henneberg.) – Frommann, III, 410, 96 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Adjektiv-substantiv — Substantiv dannet af et adjektiv. Syn. nomina qualitatis. Ex: svaghed, kulde, længde. Adjektivsyntagme Underordningshelhed hvor kernen er et adjektiv. Syn. adjektivgruppe/helhed. Se også Korrelativer. Opbygning: adverbial grad kerne adled… … Danske encyklopædi
Der Schatten — (dänisch: Skyggen) ist ein Märchen des dänischen Dichters und Schriftstellers Hans Christian Andersen. Das Märchen wurde erstmals 1847 veröffentlicht. Inhaltsverzeichnis 1 Inhalt 2 Interpretation 3 Film 4 … Deutsch Wikipedia
Leben (Verb.) — 1. Allens, wat liewet, dat liewet gêrn. (Waldeck.) Holl.: Al, wat leven heeft ontvangen, gaat op losse en looze gangen. (Harrebomée, II, 19.) 2. Anders lebt man bei uns, anders zu Rom. 3. Aso lang man lebt, thur (darf) män nit reden; as män… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Versprechen (Verb.) — 1. Auf blosses Versprechen ist wenig zu rech(n)en. 2. Die am meisten versprechen, haben (pflegen) am wenigsten (zu halten). Frz.: Grand prometteur, petit donneur. (Prov. dan., 394.) Holl.: Groote belovers, slechte betalers. (Harrebomée, I, 46.)… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
